Smittespredning på tandklinikken
smittekæden og smitteveje

Smittespredning på tandklinikken

Enhver person på tandklinikken kan være smittebærer – også uden at det er synligt eller kendt. Forståelse af, hvordan smitte opstår og spredes, er grundlaget for at forebygge den effektivt.

Smittekæden

Smitte på tandklinikken afhænger af, at flere faktorer er til stede samtidig – den såkaldte smittekæde:

1. Mikroorganismer – bakterier, virus, svampe eller sporer
2. Smittereservoir – det sted, mikroorganismerne lever (mennesker, organisk materiale, vand, overflader)
3. Smitteudgang – stedet, hvor mikroorganismerne forlader reservoiret (hud, slimhinder, saliva, blod, sekreter)
4. Smittevej – transportvejen fra reservoir til smittemodtager
5. Smitteindgang – stedet, hvor mikroorganismerne træder ind i den nye vært (slimhinder i øjne, næse, mund, sår, rifter)
6. Smittemodtager – en person, hvis immunforsvar ikke kan modstå mikroorganismerne

Forebyggelse handler om at bryde mindst ét led i kæden. NIR's retningslinjer er tilrettelagt netop med dette formål.

Mikroorganismer på tandklinikken

Smitsomme mikroorganismer stammer primært fra patienters og personalets hud og slimhinder, herunder saliva, sekret fra svælg og luftveje, pus og blod.

På tandklinikken er der særlig risiko for eksponering for:

• Herpessimplex-virus – overføres fra patientens mundhule til personalets hud/fingre (herpes whitlow)
• MRSA – methicillin-resistent Staphylococcus aureus – kan overleve på overflader i dage til uger
• Hepatitis B og C – blodbårne infektioner med høj smitteeffektivitet
• HIV – blodbårne virus (lavere smitteeffektivitet end hepatitis B)
• Luftvejsinfektioner – influenza og øvrige luftvejsvirus i aerosoler
• Legionella pneumophila – i vand fra dentalunits

Smitteveje

NIR beskriver tre primære smitteveje på tandklinikken:

Kontaktsmitte

Kontaktsmitte er den hyppigste smittevej på tandklinikken. Den kan ske:

• Direkte – ved fysisk kontakt mellem smittekilde og smittemodtager. Typisk: slimhinder i patientens mund og huden på behandlerens hænder eller handsker.
• Indirekte – via et eller flere mellemled: personalets hænder, kontamineret udstyr, overflader eller materialer.

Mikroorganismer kan spredes fra patientens mundhule til omgivelserne op til flere meters afstand under behandling. Overflader i behandlingsrummet kan forurenes via kontakt eller nedfald fra aerosoler.

Inokulationssmitte

Ved inokulationssmitte indpodes mikroorganismer direkte i modtagerens væv eller blodbane. Dette sker via:

• Stik med kontaminerede kanyler eller spidse instrumenter
• Snitsår frembragt af skarpe instrumenter

Inokulationssmitte er særlig relevant for blodbårne infektioner som hepatitis B, C og HIV. Infektionsrisikoen ved stikuheld er:

Vaccination mod hepatitis B er det mest effektive forebyggende tiltag og anbefales til alt klinikpersonale.

Dråbe- og aerosolsmitte

Aerosoler dannes under tandbehandling ved brug af vandkølede instrumenter:

• Airrotor
• Ultralydstandrenser
• Trefunktionssprøjte

Aerosoler indeholder mikroorganismer fra patientens mundhule samt fra vandet i dentalunits, der kan danne biofilm med Legionella, Pseudomonas aeruginosa og atypiske mykobakterier.

Store dråber (diameter >100 µm) rammer inden for ca. 1 meters afstand og lander på slimhinder i øjne, næse og mund. Dråbekerner (fordampede dråber <10 µm) kan holde sig svævende i længere tid og sprede sig over flere meter.

Koncentrationen af mikroorganismer i luften er størst umiddelbart efter behandling med ultralydstandrenser og falder typisk igen i løbet af 30 minutter.

Forebyggelse: de grundlæggende principper

NIR's syv grundprincipper for forebyggelse af smitteoverførsel:

• Tilrettelæggelse af arbejdsprocedurer – adskil rent fra urent
• Håndhygiejne – den vigtigste faktor mod kontaktsmitte
• Kliniktøj – korte ærmer, dagligt skift
• Personlige værnemidler – handsker, maske, beskyttelsesbriller
• Rengøring
• Desinfektion
• Sterilisation

Reference: NIR for tandklinikker, 2. udgave 2019. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut.