NIR for tandklinikker · Infektionshygiejne
Rengøring og desinfektion er afgørende trin i genbehandlingen af instrumenter og udstyr til flergangsbrug. NIR fastslår, at rengøring er en forudsætning for, at efterfølgende desinfektions- og sterilisationsprocesser bliver effektive – organisk materiale som blod og saliva kan indkapsle mikroorganismer og beskytte dem mod desinfektionsmidler.
Instrumenter og udstyr klassificeres efter Spaulding-systemet i tre kategorier, der afgør, hvilken genbehandling der kræves:
| Kategori | Kontakt | Genbehandling |
|---|---|---|
| Kritisk | Sterile hulrum, sterilt væv, høj infektionsrisiko | Rengøring + desinfektion + sterilisation |
| Semikritisk | Ikke-sterile slimhinder, ikke-intakt hud | Rengøring + desinfektion (varme- eller maksimal kemisk) |
| Ikke-kritisk | Intakt hud | Rengøring (evt. suppleret med desinfektion) |
Da de fleste procedurer i mundhulen indebærer risiko for blødning og kontakt til underliggende væv og blodbanen, anvendes sterilisation som slutbehandling for hovedparten af tandlægeinstrumenter.
Formålet med rengøring er at fjerne støv, smuds, organisk materiale og mikroorganismer. Rengøring skal foretages, inden organisk materiale kan nå at tørre ind – det begynder allerede efter ca. 15 minutter.
Den mest effektive og sikre rengøringsmetode er dentalopvaskemaskinen (desinficerende opvaskemaskine). Den:
Varmedesinfektion af et begrænset antal instrumenter kan opnås ved kogning i mikrobølgeovn. Processen kræver egenvalidering (egenkontrol) af ovnen på klinikken.
Hvis dentalopvaskemaskine ikke forefindes, kan instrumenterne rengøres manuelt. Det er dog en mindre sikker metode, da den indebærer øget håndtering af kontaminerede instrumenter.
Instrumenter, der er vanskelige at rengøre, kan med fordel rengøres i et ultralydskar med låg tilsat passende detergent (vandtemperatur 40–45 °C). Væsken skiftes ved tilsmudsning og mindst hver 4. time.
Desinfektion er en proces, der dræber patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion. En succesfuld desinfektionsprocedure reducerer antallet af mikroorganismer med en faktor 10³ til 10⁶.
Desinfektion kan aldrig erstatte korrekt rengøring – organisk materiale skal fjernes først.
Varmedesinfektion er den sikreste, billigste og mest miljøvenlige desinfektionsmetode og foretrækkes, når det er muligt. Det sker typisk i dentalopvaskemaskinen.
Varmedesinfektion kan ikke anvendes til udstyr, der ikke tåler varme – her bruges kemisk desinfektion.
Kemisk desinfektion bruges til:
NIR anbefaler valg af desinfektionsmidler baseret på virkningsspektrum:
| Effektniveau | Aktivstof | Anvendelse |
|---|---|---|
| Maksimal ("high-level") | Klorforbindelser (3–400 ppm) | Henstandsdesinfektion af instrumenter og tandteknisk arbejde |
| Medium ("intermediate-level") | Alkohol 70–85 % v/v | Hånd- og overfladedesinfektion, unit og omgivelser |
| Minimal ("low-level") | Hydrogenperoxid (<1 ‰) | Dentalunits vandsystemer |
Aftryk, kroner, broer, proteser og sammenbid kan indeholde orale bakterier og potentielt patogene mikroorganismer. Alt tandteknisk arbejde skal desinficeres inden transport mellem klinik og laboratorium og ved tilbagelevering:
Overflader i behandlingsrummet tæt på behandlingsstedet – unit, stol, armrests, lyshåndtag, sugehold mv. – desinficeres efter hver patient:
Reference: NIR for tandklinikker, 2. udgave 2019. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut.