Vi konverterer dine røntgenbilleder til Carestream CS Imaging 8


Hos os får du en fremtidssikret løsning, når du skal have dine røntgenbilleder samlet ét sted. Vi tilbyder konvertering af røntgenbilleder fra alle kendte systemer til Carestream CS Imaging 8, så du ikke mister værdifuld data, når du skifter system eller opgraderer din IT-platform.

Vi ved, at mange ældre røntgensystemer ikke understøtter Windows 11. Det kan skabe udfordringer i den daglige drift og i værste fald betyde, at du mister adgang til dine billeder. Derfor tilbyder vi professionel konvertering, så alle dine eksisterende røntgenoptagelser kan flyttes sikkert og tilgængeligt over i Carestream CS Imaging 8 – fuldt kompatibelt med Windows 11.

En vigtig del af vores proces er, at de konverterede billeder beholder deres originale tidsstemplinger. Det betyder, at du stadig kan se præcis, hvornår hvert enkelt billede blev taget, og dermed bevare den fulde journalhistorik for dine patienter.

Vi har stor erfaring med konvertering fra systemer som f.eks DFW (Digora), Visiquick, Clinicview og Romexis, men håndterer også mange andre platforme. Vores løsning sikrer, at dine billeder bevares i bedste kvalitet, med korrekte tidsstemplinger og bliver fuldt integreret i Carestream CS Imaging 8.

Uanset hvilket system du bruger i dag, kan du være tryg ved, at vi leverer en sikker, effektiv og komplet migrering, så du hurtigt kan fortsætte dit arbejde med et samlet og moderne dentalt mediecenter, uden at miste historiske data.