Hjælp til SIS og 3D?
Kære netværk. Vi oplever i stigende grad henvendelser fra klinikker der har brug for hjælp til at håndtere SIS’ (Statens institut for strålebeskyttelse) nye krav. Selvom vi, som de digitale røntgen-nørder vi er, elsker at tale røntgen med alle jer søde mennesker fra landets klinikker, kommer her lidt hjælp til SIS.
Fysikerordning, konstansmålinger og andet volapyk?
SIS’s nye direktiver er til for at beskytte og hjælpe patienter, medarbejdere og regulere 3D røntgen branchen. HURRA for det (siger vi hos DenTec), for markedet for 3D røntgen rummer kvaliteter fra alle ender af skalaen for sikkerhed, stråling og stabilitet. Samtidig ser vi i dag apparater, der har mange år på bagen uden kontrol, så nødvendigheden af regulering er vi helt enige i.
Dybest set dækker reguleringen over to elementer: egenkontrol(konstansmålinger m.m.) og eksternkontrol (Fysikerordning)
Læs om vores gode råd om røntgen
Kontroller dit 3D apparat:
I SIS’s regler, skal I på klinikken udføre målinger der sikrer jeres og patienternes sikkerhed. Det gøres ved at udføre test på bestemte tidspunkter på året. Det skal ikke være svært at foretage målingerne, og hos DenTec er undervisning i konstanstest og øvrig egenkontrol inkluderet i undervisningen omkring brug af apparatet, og inluderet i jeres pris på apparatet. Det giver jer en sikkerhed for ikke at stå uden den nødvendige viden i dagligdagen, eller hvis SIS skulle komme på kontrolbesøg.
Eksternkontrol eller “fysikerordning”:
Foruden jeres egne målinger, kræver de nye krav at jeres 3D røntgen tilses af en strålefysiker, der samholder jeres underliggende data med de af SIS fastsatte grænser. Det kaldes en “fysikerordning”, og er tilsyn fra en fysiker med en lang stråleuddannelse. I rapporten sammenholdes strålingen målt på jeres apparat med de fastsatte grænser. Har man en fysiker ordning hos DenTec, faciliterer vi at der foretages de rigtige test, og fremsender dem til godkendelse hos vores fysiker. Vi har gjort det nemt og sat det i system, så I kan bruge jeres tid på behandlinger og skabe værdi.
Hej Claus, kan I hjælpe os med en fysikerordning på vores XX 3D røntgen?
Det sker ofte at vi ringes op af klinikker, der grundet SIS’-krav virkelig har brug for en fysikerordning. Desværre kan vi ikke bruge vores system på apparater leveret af andre mærker. Så hvor meget vi end gerne vil hjælpe, er det nedslående svar at det skal I tage med jeres leverandør af jeres 3D scanner.
Se vores CS 8100 3D der kommer med uddannelse og fysikerordning
Også gode nyheder
Hos DenTec hilser vi reguleringen og SIS’s krav velkommen. Det skal være sikkert at gå til tandlægen og sikkert at gå på arbejde. Det er værdier vi altid har sat højest hos DenTec og Carestream. Vi kan hjælpe alle vores kunder uhindret gennem SIS’ direktiv, men som nævnt kun på vores egne produkter. Vi vil være på forkant med udviklingen, så I på klinikken får den bedste løsning. Det gør vi blandt andet gennem:
- Danmarks skarpeste strålefysiker.
- Uddannelse af klinikkens personale
- Let udførte målinger
- Hjælp til dokumentation og kvalitetskontrol overfor klinikkens eksterne parter
- 30 års erfaring med implementering af røntgen
- Carestreams prisvindende 3D løsninger med fysikerordning
Løsninger versus produkter
De nye krav og regler fra SIS sætter en stor tyk streg under forskellen på produkter og løsninger. Du kan have en rigtig god 3D røntgen, men hvis ikke du kan få en fysikerordning, er den ikke meget værd. Hos DenTec snakker vi fysikerordring allerede fra de første overvejelser om anskaffelse af 3D røntgen. Vores anbefaling til alle klinikker er at få fysikerordning og egenkontrol italesat tidligt i processen. På den måde sikres i den bedste løsning, og ikke bare et produkt der giver nye udfordringer.
Har I spørgsmål til DenTec og Carestreams 3D-løsninger, vores uddannelse i egenkontrol, fysikerordning, konstansmålinger eller brug for et godt råd, sidder vi som altid klar på telefon eller mail.
Med venlig hilsen // DenTec